Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Kira Skov – Spor i Sindet – Sct. Nikolai Kirke Aabenraa

7. marts 2026 @ 20:00

290 .-Kr

Musik-billet 290,- kr.

Købes her :

Trykknap

Dørene åbner kl. 19.00 og koncerten starter kl. 20.00

Problemer med køb af billetter, tryk her

Entre_billet

Kira Skov – Spor i Sindet Tour 2026

En intim koncert om de aftryk, vi sætter i hinanden gennem generationer

Med sin nye tour Spor i sindet inviterer Kira Skov sit publikum helt tæt på. I marts 2026 besøger hun kirker og museer over hele landet med en række intime koncerter, hvor hun følger sporet tilbage gennem sit eget liv og sin musik. Fra de første sange skrevet som helt ung til de nyeste udgivelser.

I selskab med sine mangeårige samarbejdspartnere Silas Tinglef (guitar) og Maria Jagd (violin) vil Kira udfolde sangene i deres mest nøgne form og lade ordene og historierne træde frem i lyset.

”Jeg glæder mig til at folde de nye og gamle sange ud på ny. Klæde dem af og sætte fokus på de nære fortællinger, hvor teksterne får lov at stå i centrum,” fortæller Kira Skov. ”De rum, vi spiller i, er historiefortællere i sig selv. De rummer genklangen af liv, tro og kærlighed – og giver plads til fordybelse og refleksion.”

Koncerterne er en naturlig forlængelse af Kiras seneste album What Ties Us Together. Der modtog store roser fra både anmeldere og publikum, kredser om familie, arv og de spor, vi sætter i hinanden gennem livet.

I Spor i sindet fortsætter Kira denne undersøgelse – nu i levende form. Publikum vil blive taget med på en rejse gennem hendes 17 udgivelser af originalt materiale – fra Kira & The Kindred Spirits til de dybt personlige værker The Echo of You, I nat bliver vi gamle og Spirit Tree. Fortællinger om livets cyklus, begyndelser og afslutninger, tro, tab og kærlighed bindes sammen i en nærværende og ærlig koncertoplevelse.

”Denne turné er en slags opdagelsesrejse gennem mit eget katalog. Og gennem de aftryk, der har formet mig. Jeg håber, at publikum også vil mærke deres egne spor i musikken. At vi sammen kan skabe et rum for eftertanke og forbindelse,” siger Kira.

Med kun tre musikere på scenen og en stærk symbiose mellem stemme, guitar og violin, bliver Spor i sindet en koncert, hvor alt overflødigt er skrællet væk. Tilbage står de rå følelser, de nære fortællinger og den særlige energi, der opstår i mødet mellem kunstner, rum og publikum.

Om Kira Skov

I mere end to årtier har Kira Skov været en af de mest markante stemmer på den danske musikscene. Fra gennembruddet med Kira & The Kindred Spirits til et omfattende solokatalog har hun skabt et værk, der ubesværet bevæger sig mellem det poetiske, det rå og det spirituelle. Hendes stemme rummer både styrke og skrøbelighed og formår at skabe en dyb forbindelse til sit publikum.

Hun har samarbejdet med internationale navne som Mark Lanegan, Bonnie “Prince” Billy og John Parish, og hendes prisvindende udgivelser tæller blandt andet The Echo of You, Spirit Tree og I nat bliver vi gamle.

Med Spor i sindet åbner Kira et nyt kapitel. En musikalsk og menneskelig vandring gennem de aftryk, der former os.

 

Detaljer

Dato:
7. marts 2026
Tidspunkt:
20:00
Pris:
290 .-Kr
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Ensted Folk- Rock- & Viseforening
Telefon
2980 9571
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Sct. Nikolai Kirke
Kirkeplads 1
6200 Aabenraa,
+ Google Maps